Er mine problemer "vigtige" nok?

Nogle overbevisninger er vi selv bevidste om, at vi har og lever efter, mens andre foregår helt ubemærket i vores underbevidsthed. Hvad der er vigtigt at vide er dog, at overbevisninger ikke er sandheder. Ofte kommer de fra det samfund, vi lever i, fra de relationer vi indgår i gennem livet, fra tidligere generationer og gamle traumer, og de kan være meget uhensigtsmæssige. 

I vores samfund er vi desværre vant til, at der bliver gjort grin med “de forkælede curlingbørn”. Vi får at vide, at ungdommen får alt, hvad de peger på serveret på et sølvfad og aldrig skal tage stilling til ægte problemer. Overalt i rødglødende kommentarspor får de unge skudt i skoene at være selvoptagede, pylrede og krænkelsesparate. At de skal få fingeren ud af navlen, gøre mere og stoppe med at gå så meget op i likes. Men alle disse beskyldninger bliver til overbevisninger, som mange unge internaliserer. Når man bliver latterliggjort for at kæmpe med noget psykisk, selvom vi lever i et rigt samfund sammenlignet med andre dele af verden, så bliver det svært at bede om den nødvendige hjælp.

Hvis du undlader at række ud efter hjælp, fordi du har en overbevisning om, at dine problemer bare er first world problems, så skal du først og fremmest vide, hvad first world problems egentlig er. First world problems er f.eks.:

• Når din internetforbindelse er så langsom, at den serie, du streamer, hele tiden bliver afbrudt
• At din frisør først har en ledig tid i næste måned
• Når dine nye støvler har givet dig vabler
• At din Wolt-levering er forsinket, så din mad når at blive kold
• Når der ikke er flere siddepladser i toget, så du må stå op hele vejen

Disse situationer kan være frustrerende for os alle, men det er næppe dem, der giver os psykisk mistrivsel. Bare fordi vi lever i en del af verden med first world problems, betyder det ikke, at vi ikke også kan kæmpe med langt mere alvorlige udfordringer, som vi har brug for professionel hjælp til.

Hvis du oplever at noget er svært i livet, kan det være vigtigt at forstå hvorfor, og hvad du gør for at være med det. At have det svært kan have en masse grunde. Det kan være et udtryk for, at du har været udsat for svigt eller traumer. Det kan være foregået mere eller mindre synligt, og i nogle tilfælde kan det være svært at sætte en finger på, hvor svigtet eller traumet fandt sted. Mobning, social eksklusion eller omsorgssvigt kan ofte foregå nærmest ubemærket, indtil smerten i at være eller have været udsat for det bliver så stor, at man udvikler psykiske problemer som angst, depression, stress og ensomhed. En god psykolog tager dine problemstillinger alvorligt og kan hjælpe dig med at få det bedre.

Hvis du har lyst til at arbejde med dine udfordringer, men tvivler på om de er store nok til at tale med en psykolog om, så kan det være en hjælp at vide, at lysten til at starte i terapi i sig selv gør dig berettiget til psykologens tid. Føler du dig stadig usikker på, om der er plads til dine problemstillinger i terapien, så tilbyder mange psykologer en afklarende samtale, hvor du har mulighed for at dele din tvivl med psykologen og mærke efter, om det føles rigtigt for dig.